Da jeg lærte Maria at kende, kendte jeg ikke rigtig til horsemanship og jeg havde aldrig troet på at det var noget for mig, da jeg var sikker på at jeg ikke have den nødvendige tålmodighed til at arbejde med hesten på denne måde. Efter jeg havde snakket med Maria et par gange havde jeg hende ude og kigge på Flair, da hun stressede meget op og var meget utryg når jeg skulle ud og ride. Maria arbejdede med hende en time og gav mig nogle teknikker jeg skulle bruge. Dette gjorde jeg så og jeg blev positivt overrasket over hvor nemt det lige pludselig var at arbejde med Flair. Maria har siden været ude og arbejde med nogen af vores andre heste og har derefter lært mig mere og mere. Maria lære både mig og hestene mere for hver dag der går og jeg bliver mere ”modig og nysgerrig på at ride og arbejde med hesten på den mere frie og naturlige måde.
Jeg er rigtig glad for at have lært at bruge denne måde at arbejde med hestene på, da jeg jo har lært nu at hvis hesten går en imod skal man stoppe op og tænke: hvad gør jeg forkert i stedet for at blive ved med at slås med hesten.
Flair: Flair er en Tinkerhoppe på 9 år, vi har haft problemer med at hun blev meget nervøs og når vi red på hende lød hun tit som om hun ikke kunne få luft og vi havde spurgt os frem ved mange forskellige mennesker og kunne ikke få nogen forklaring på hvad der kunne være galt med hende.
Maria kom ud trænede med hende i en time og siden da har vi kun haft stor glæde af at ride på Flair, og vi har lært at forstå Flair og hende grænser at kende på en helt anden måde. Jeg er begyndt at ride Flair i rebgrimen da Flair er en følsom lille pige og Jeg kun vil hende det bedste.
Flair er blevet en fast hovkunde ved Maria hvilket hun nyder i fulde drag, da det forgår på den frie måde og der ikke er nogen form for stress eller løftede stemmer. |