Forfangenhed:
Forfangenhed er 2.største dødsårsag hos heste. Den største er kolik. Rigtig mange heste i Danmark er i risikogruppen for forfangenhed, da de er overvægtige og bliver fodret forkert.
Forfangenhed er en meget smertefuld tilstand for hesten og hvis ens hest bliver forfangen er der mange overvejelser man skal gøre sig, når man beslutter om hesten skal igennem et behandlings forløb eller om den skal aflives.
Om hesten kan komme sig 100%, afhænger af om selve hovbenet har taget skade, derfor er det altid en god ide at få taget nogle røngten billeder af hoven. Desuden er det som trimmer/smed nemmere at rette hoven, når man kender graden af rotationen af hovbenet.
Når jeg arbejder på en forfangen hest er trimnings intervallet 2-4 uger indtil hovene er i deres rette form igen! Dette er for at skåne hesten for flere smerter end højest nødvendigt!
Hesten er resten af dens liv i stor risiko for at få tilbagefald, så selv om man bruger alle kræfter på at slanke hesten, og rigtig mange penge på behandling og beskæring, er der aldrig nogen garanti for at helbrede hesten, så den kommer tilbage uden men.
Forfangenhed opdeles i 3 faser:
Udviklingsfasen: Opdager man sjældent, da hesten endnu ikke viser nogen form for smerte. Varer ca. 30-40 timer.
Akutfasen: Begynder når hesten udviser smerte.
Den kroniske fase: Når der kan konstateres en rotation af hovbenet.
Der er bliver stadig verden over forsket i forfangenhed da der stadig er mange uløste faktorer omkring sygdommen, og man kan aldrig vide sig 100% sikker.
De fleste ved at man skal passe på når man lukker hestene på græs første gang om foråret, til gengæld er der ikke så mange, der er klar over at man faktisk skal passe lige så meget på om efteråret når det igen begynder og blive koldt om natten. Forfangenhed kan for eksempel også udløses akut hos en syg hest, der får tildelt medicin af dyrlægen.
Desuden er heste med insulinresistens, EMS og Cushings meget mere disponible for sygdommen end andre raske heste.
Det allerbedste man kan gøre for at forbygge at ens hest bliver forfangen, er at holde hesten sund og frem for alt slank! |